Om Mette

I 1981 uddannede jeg mig til indretningsarkitekt på skolen for boligindretning på Frederiksberg. Siden da har jeg arbejdet med indretning på mange områder, bl.a. butiksindretning, udstillingsstande, banker, hoteller og private hjem.

Jeg har arbejdet i ind og udland, Luxembourg, Tyskland og England. Gennem mit arbejde som indretningsarkitekt møder jeg mange forskellige mennesker, som har meget forskellige behov, ønsker og drømme, men ens for dem alle er, at de ønsker at bo og arbejde i harmoni, at føle sig hjemme i deres omgivelser og have en fornemmelse af at kunne slappe af, tanke op og dermed få ny energi og klarhed igennem omgivelserne.

Da jeg desuden har studeret forskellige former for alternativ behandling og dermed også har studeret menneskers adfærd igennem mange år, har jeg en tilgang til mennesker, som er mere holistisk orienteret.

Energien i rummene påvirker os mere, end vi aner, og hvis er der disharmoni, bliver vi påvirket negativt, mister energi, bliver tunge og trætte og i værste fald syge.

God harmoni giver os energi, skaber klarhed, kreativitet, glæde og overskud, og vi føler os hjemme.

Ved at få en fornemmelse af folks historie igennem deres indretning, ser jeg på, hvad de har af møbler og andre genstande, der kan bruges. Ofte skal der ikke købes meget nyt for at få den ønskede harmoni.

Desuden er en form for bæredygtighed altid velkommen i mine indretninger.